Nye uddannelser åben for tilmelding.

Efteruddannelse 2025

Efteruddannelse 2025

Her kan du læse mere og tilmelde dig DTVK’s efteruddannelse, der i år afvikles torsdag d. 23. januar 2025 kl. 8.00-16.00 på Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.

Med din deltagelse opnår du, at der nu kan gå 5 år, inden du skal på den obligatoriske efteruddannelse igen. Du må gerne deltage hvert år, men du skal i henhold til de tekniske bestemmelser deltage på efteruddannelsesdagen mindst 1 gang hvert 5. år.

Hvad forventes der af mig?

Programmet for årets efteruddannelseskursus finder du herunder. Det er en god blanding af indlæg om aktuelle forhold af betydning for TV-inspektionen, som f.eks. erfaringer fra samarbejde med forsyningsselskaber og Danvas rolle i fornyelse af Fotomanualen, samt indlæg, hvor du og dine kolleger har mulighed for at præge kurset med jeres spørgsmål og erfaringer.

Du opfordres derfor til at finde film og fotos af de problemer, som du har gået og tumlet med, og måske gerne vil høre, hvordan andre vil rapportere eller klassificere efter Fotomanualen. Har du sådanne film eller fotos, så send dem venligst til Peter Hjortdal i god tid inden kursusdagen, så vi kan få dem med i kursusmaterialet. Husk, alt har interesse – for vi bliver kun klogere sammen ved at få snakket om det.

Husk også at medbringe din Fotomanual og TV-håndbog. Der vil sikkert blive rig lejlighed til at bladre lidt i dem, når vi sammen ser på nogen af de problemstillinger, du og dine kolleger har været udsat for i det seneste år.

De tekniske konsulenter

DTVK’s 4 tekniske konsulenter deltager på efteruddannelsen, hvor de også står for de forskellige indlæg. Hvis du har spørgsmål til dem, har du deres kontaktoplysninger her:

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, eller har behov for at komme i kontakt med DTVK, kan du kontakte DTVK’s sekretariatsleder Dennis Aaen Knudsen, der træffes på tlf.: 25 26 58 88 eller via mail: dak@dtvk.dk.

Skulle du blive forhindret i at deltage i efteruddannelsen efter at have tilmeldt dig, er det vigtigt, du så hurtigt som muligt kontakter DTVK’s sekretariat. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan forvente at få dit deltagergebyr tilbage, hvis du udebliver eller melder afbud uden gyldig grund senere end 14 dage før efteruddannelsesdagen.

Program

Tidspunkt:

Torsdag d. 23. januar 2025, kl. 08.00-16.00

Sted:

Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

07.30 - 08.00

Ankomst og kaffe/rundstykke

De resterende felter i rapporteringsskemaet: Kontinuert, urreference, type og bemærkning (FM, side 80-90 og TV-H, side 52-56).
08.00 - 08.15

Velkomst og præsentation

v/Peter Hjortdal
08.15 - 08.45

Nyt siden sidst

v/Helle Holm Jørgensen
Rundt om DTVK, ændringer i TV-håndbog og nøgletal fra året der gik
08.45-09.15

DTVK – nu med eget sekretariat

v/Dennis Aaen Knudsen
Hvilke opgaver udfører det nye sekretariat? Hvilke forventninger kan vi have til sekretariatet – og hvad kan de forvente af mig? Hvordan kan de hjælpe mig med kundeklager, jobskifte, markedsføring m.v. Hvad kan vi bruge hjemmesiden til?
09.15 - 10.00

Hvordan får vi et godt samarbejde med forsyningsselskaberne?

v/Thomas Balslev, Novafos
Præsentation af nogle af de typiske problemstillinger, parterne skal være opmærksomme på – bl.a. brønd­nummerering, opstart og afslutning af entrepriser, data­overførsel og specifikke krav i xml-formatet, sammenhæng mellem Foto­manualudgave og xml-format, tekniske forhold i udbuds­betingelser og kontakt mellem parterne.
10.00 - 10.30

Kaffepause

10.30 - 12.15

Gennemgang af film / observationer / udfordringer fra TV-operatørerne

v/Peter Hjortdal
Præsentation af indsendte eller medbragte film og fotos, der viser nogle af de hverdags­udfordringer og helt specielle situationer, som TV-operatørerne har mødt siden sidst.
12.15 - 13.15

Frokost

13.15 - 14.30

Gennemgang af film / observationer / udfordringer fra konsulentarbejdet

v/ Maj-Britt Damgaard
Præsentation af nogle af de typiske observationer, der ofte giver hovedbrud i kontrollen – og lidt andre eksempler fra det løbende kontrolarbejde.
14.30 - 15.00

Får vi snart en ny Fotomanual?

v/Morten Steen Sørensen
De to Fotomanualer, vi bruger, er fra 2010 og 2015. Hvilke uhensigts­mæssigheder er der fundet siden da? Hvordan kan vi håndtere det? Hvad laver Danva? Kan vi snart forvente en ny manual på gaden? Hvad med de andre vejledninger, vi bruger i branchen?
15.00 - 15.30

Kaffepause

15.30 - 15.45

Evalueringsopgave

v/Peter Hjortdal
15.45 - 16.00

Evaluering og afslutning

v/Peter Hjortdal

Tilmelding

Dette kursus er kun for medlemmer

Du bedes derfor anvende dit medlems­login herunder, for at tilmelde dig kurset.

Ønsker du at blive medlem af DTVK? Klik her

Del siden:
DTVK logo
Danske TV-inspektions­firmaers Kontrolordning sikrer kvaliteten - det betyder tryghed for kunderne.
Formålet med Danske TV-inspektions­firmaers Kontrolordning er dels at sikre, at de tilsluttede virksomheder udfører TV-inspektion af høj kvalitet, og dels at virksomhederne udnytter den teknologiske udvikling optimalt.
Her finder du os
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra DTVK og TV-inspektions­branchen.
© 2024 DTVK. Alle rettigheder forbeholdes.

Aktuelt

Efteruddannelse 2025 og
Grund­uddannelse 1/2025
er nu åben for tilmelding!

Efteruddannelse afholdes torsdag d. 23. januar 2025 på Milling Hotel Park i Middelfart.

Grunduddannelse afholdes d. 23.-26. februar 2025 på The Platform i Middelfart.

Hold dig opdateret

Bliv en del af vores nyhedsbrev og kom på forkant med den nyeste viden, regler og tiltag inden for TV-inspektion.

Vores nyhedsbrev udkommer ca. 2-3 gange om året, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Log ind på medlems­område