Optagelse af firmaer
Et firma, der foretager undersøgelser af rørledningers eller andre ledningsanlægs tilstand, kan ansøge om optagelse i kontrolordningen jvn.f. gældende Tekniske bestemmelser.
Der betales for et optagelsesbesøg, og der betales en produktionsafhængig afgift for hver ledningsstrækning, der udtages til kontrol. Dertil kommer optagelsesgebyr og årligt kontingent til DTVK, der er afhængigt af, om man er medlem af:
- DI Dansk Byggeri og / eller TV-inspektionsgruppen
Hvordan bliver man medlem
-
- Klik på knappen herunder for at ansøge om medlemskab.
- Vælg "ansøg om medlemskab"
- Vælg medlemstype og følg ansøgningsprocessen.
- DTVK's tekniske konsulent vil efter modtagelsen af din ansøgning kontakte dig for at aftale et optagelsesbesøg, eventuelt ledsaget af en repræsentant for et tilsluttet firma, og udfærdige en indstilling til kontroludvalget.
- Efter optagelsesbesøget vil Kontroludvalget behandle din anmodning om optagelse.
- Såfremt dit firma optages i DTVK fremsendes optagelsesgodkendelse.
- Medlemmer af DTVK offentliggøres på DTVK's hjemmeside.
Har du spørgsmål til ovenstående, kontakt da venligst DTVK’s sekretariat her »
Sådan bliver du certificeret operatør
En TV-operatør skal være uddannet i anvendelse af TV-udstyret samt i genkendelse af normalt forekommende observationer.
For at blive certificeret operatør skal TV-operatøren indstilles til prøve. Dette sker efter oplæring og gennemførelse af kontroludvalgets godkendte kursus.
Før tilmelding til kursus skal operatøren være ansat i enten et tilsluttet TV-inspektionsfirma eller i et firma under optagelse i DTVK og skal herudover have arbejdet som føl i mindst 3 måneder under en certificeret TV-operatør eller selvstændigt have arbejdet med TV-inspektion i normalt et år.