Håndteringen af bl.a. de stigende regn- og spildevandsvandsmængder er en samfundsudfordring over hele europa. Det kræver præcis kortlægning og dokumentation af ledningerne, hvis man vil være på forkant med udviklingen. derfor har man i danmark prioriteret, at ledningsejere kan få leveret data med i TV-inspektionen. samtidig er man nu i gang med at samle interessenter i Dansk TV Forum.
I Danmark er dataleverandøren til forsyningsselskaberne TV-inspektionsgruppen, der er forankret i Dansk Infrastruktur under DI Byggeri. Medlemmerne af TV-inspektionsgruppen kontrolleres af DTVK og udfører TV-inspektion efter standarder udstukket af DANVA.
– Fælles for alle vores medlemsvirksomheder er, at de bl.a. skal være i stand til at rapportere digitalt til bl.a. forsyningsselskabers databaser i XML filer, så de kan integreres i deres lednings- og GIS platforme. Det er helt afgørende for, at vi kan arbejde hen imod at få samlet det digitale danmarkskort over ledningsnet i Danmark, forklarer formand for TV-inspektionsgruppen Claus Vangsager.
TV-inspektionsgruppen har bl.a. udviklet egen software – Dandas-TV- som er et program, der registrerer TV-inspektionen og DANVA har udviklet ledningsregistreringsmodellen DANDAS. Det betyder, at der er styr på data helt ude fra TV-bilen og ind på skrivebordet hos ledningsejeren.
I Danmark er vi nogle af verdens førende til at håndtere spildevand og udvikle innovative løsninger. Men hele fundamentet for Danmarks førerposition bygger på ensartede standarder og ledningsregistreringsdatabaser, der giver et præcist overblik over ledningsnettet. Det giver os nogle helt unikke muligheder i Danmark og som udlandet også efterspørge.
Claus VangsagerHan peger dog også på, at det kommunale kloaknet har et kæmpe efterslæb, samtidig med, at der ikke er nogen kortlægning af kloakkerne og overblik over tilstanden. Men flere og flere offentlige myndigheder har fokus på, at det er nødvendigt at have kortlagt og dokumenteret ledningernes tilstand for at være på forkant med udviklingen i fremtiden.
Den danske TV-inspektionsmodel tager udgangspunkt i ensartede standarder, højt specialiserede tv-operatører samt løbende kontrol af data og TV-inspektion. DTVK har sammen med TV-inspektionsgruppen siden 1986 opbygget en af Europas førende kontrolordninger. Det betyder, at rapporter over ledningsnettets tilstand i Danmark er blandt de mest præcise og fejlfri i Europa.
I andre lande har de mange steder helt eller delvis ensartede standarder, som de udfører TV-inspektion efter, men de har ikke bygget en kontrolinstans som DTVK på. På den baggrund er der i øjeblikket europæiske lande, der viser interesse i den danske model.
Claus VangsagerDet helt essentielle ved den danske TV-inspektionsmodel er endvidere, at alt TV-inspektion indberettes og samles i databaser.
– Vi er i øjeblikket i gang med at etablere det vi kalder Dansk TV Forum, hvor vi som et led i strategiprocessen sammen med DANVA er i gang med at samle relevante aktører inden for afløb, TV-inspektion, datahåndtering, tilstandsvurderinger af kloakker mv. Her vil vi koncentrere al viden om indberettede data og TV-inspektion, hvilket giver os endnu bedre muligheder for at kunne fuldende det digitale danmarkskort, siger Claus Vangsager.
TV-inspektionsgruppen er med som oplægsholder på Dansk Vand Konferencen den 24. – 25. november om emnerne TV-manualer, Datamodeller og Kontrolordning.
Bliv en del af vores nyhedsbrev og kom på forkant med den nyeste viden, regler og tiltag inden for TV-inspektion.
Vores nyhedsbrev udkommer ca. 2-3 gange om året, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.