Når flere og flere forsyninger i stigende grad kræver præcis kortlægning og dokumentation af ledningernes tilstand, så giver det ikke kun værdi til vandkunderne – det sætter nemlig også for alvor fart i den grønne omstilling. En omstilling der bl.a. omhandler langt mindre spildevand i naturen, mindre opgravning og derved mindre CO2 samt hurtigere og bedre projektering. Og der er stor tilslutning i afløbsbranchen.
Hos HOFOR, der har omkring 3000 km. hovedledninger, der skal vedligeholdes, har man gennem de senere år hævet budgetterne til TV-inspektion og strømpeforinger. Det sker bl.a. som en konsekvens af, at ledningsnettet er mellem 75-100 år gammelt og derved er tæt på at nå sin levetid mange steder.
TV-inspektion er ifølge projektleder hos HOFOR, Thor Danielsen, hele fundamentet for, at HOFOR kan lave analyser af, hvad og hvor meget, der behøver at blive investeret i ledningsnettet samt hvor stor risikoen er i forhold til skader og funktionsstop.
”TV-inspektionen er jo vores billede og historik på tilstanden af kloaknettet. De valide data fra DTVK TV-inspektionsfirmaerne giver os mulighed for at koble nye teknologier på som bl.a. machine learning, hvilket har hjulpet os med at få ekstra værdi ud af TV-data. Vi kan derved også bruge data til reel risikovurdering. Ved at lave machine learning på ledningsnettet får vi bedre indblik i tilstanden, herunder sandsynligheden for sammenstyrtning af ledninger,” forklarer Thor Danielsen.
Der er via HOFORS ledningsregister adgang til alle registrerede TV-inspektioner og data. De vigtigste data fra TV-inspektionen er de registreringer, der leveres sammen med tv-billederne. Derved kan HOFOR tappe direkte ned på de enkelte ledninger, så de har al viden om ledningen samlet på et sted. Det er f.eks. oplysninger om anlægssår, materiale, placering under hvilken vejtype, krydsning af jernbane, informationer om grundvandsstand mm.
Efter vi har indført machine learning, har vi fundet flere stræk med renoveringsbehov end hvad vi plejer, og det er jo et godt tegn. Vi ser typisk, at en punktopgravning koster 5 gange mere, end hvis vi strømpeforer. Jo mere vi kan finde inden det falder sammen, jo flere penge kan vi i sidste ende spare for vandkunderne.
Thor DanielsenHOFORS fokuserede arbejde med at sikre den mest effektive drift via et struktureret overblik over ledningsnettet, giver samtidig et boost til den bæredygtige udvikling – både i forhold til mindre udledning af forurenet spildevand i naturen, men også i form af et reduceret CO2 aftryk.
”Det er jo i øjeblikket meget tungere for klimaet at lægge nye betonrør i forhold til at få strømpeforet, bl.a. fordi opgravningen belaster CO2 aftrykket mere end fornyelse af defekte ledninger. Endvidere får vi en bedre hydraulisk kapacitet og får måske også stoppet nogle overløb, fundet fejlkoblinger og mindsket udsivning til undergrunden. Og med forseglingen af vores kloakker minimerer vi omfanget af uvedkommende vand,” forklarer Thor Danielsen.
Stor tilslutning i den danske afløbsbranche
I Danmark er dataleverandøren til forsyningsselskaberne TV-inspektionsfirmaerne, der er forankret i Dansk Infrastruktur under DI Byggeri. TV-operatørerne kontrolleres af DTVK og udfører TV-inspektion efter branchestandarder udstukket af DANVA, f.eks. Fotomanual og sammenhæng med DANDAS.
Der foregår et tæt samarbejde mellem DANVA på den ene side og DTVK TV-inspektionsbranchen på den anden, for netop at vedligeholde og opgradere de branchespecifikke standarder. Det helt essentielle samarbejde mellem de to parter, betyder, at TV-inspektionsfirmaerne i stigende grad kan levere valide data til forsyningerne.
Bo LadenI den danske afløbsbranche er der da også stor tilslutning til DANVAs systematiske arbejde med branchestandarderne – Fotomanual og DANDAS. Fotomanualen er grundlaget for de data, de DTVK kontrollerede TV-inspektionsfirmaer overfører fra TV-inspektionerne til anvendelige og digitale data i DANDAS.
Det systematiske arbejde i forsyningerne bidrager ifølge formanden dermed også til en effektivisering af branchen, og medvirker derfor også til at opfylde krav i vandsektorloven. HOFORs arbejde med Machine Learning er ydermere et eksempel på, at det kan betale sig at bringe orden i afløbsdata. Hvis datakvaliteten er i orden, giver det virkelig værdi at samle nye og historiske data og bruge den viden, så vi er i stand til at træffe bedre beslutninger.
”Når langt de fleste forsyningsselskaber anvender de samme standarder i dag og bruger dataopsamlingen, der beskriver den fysiske og driftsmæssige tilstand, så er det jo fordi de er grundlaget for, at opgaver kan løses effektivt og værdiskabende. Økonomisk optimering, digital udvikling og miljømæssige gevinster bliver resultatet, og bidrager derved til at opfylde bæredygtighedsmål – og samtidig understøtte Danmarks grønne omstilling,” siger Bo Laden.
En sidegevinst er endvidere, at den nye LER-lov også kan understøttes via digitalisering og præcisering af ledningstracéer via dataopsamling i DANDAS.
I takt med at bl.a. ledningsnettet i Danmark forældes og miljø- og klimaagendaen fylder mere og mere, forventer Bo Laden, at TV-inspektioner de kommende år bliver en stadig stigende del af forsyningernes systematiske og langsigtede arbejde med ledningsnettet.
Fakta om TV-inspektion og DANDAS
TV-inspiceret 4.698 km ledning i 2020
5,6% af TV-inspektionerne er stikprøve kontrolleret af DTVK
I alt er der 48 medlemsvirksomheder i DTVK TV-inspektionsgruppen forankret i DI Byggeri
165 aktive certificerede og uddannede TV-operatører i Danmark
85 – 90% af de spildevandsselskaber der er medlem af DANVA bruger DANDAS
