Helle Holm Jørgensen
Teknisk konsulent
Nye uddannelser åben for tilmelding.
Her kan du læse mere og tilmelde dig DTVK’s efteruddannelse, der i år afvikles torsdag d. 23. januar 2025 kl. 8.00-16.00 på Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.
Med din deltagelse opnår du, at der nu kan gå 5 år, inden du skal på den obligatoriske efteruddannelse igen. Du må gerne deltage hvert år, men du skal i henhold til de tekniske bestemmelser deltage på efteruddannelsesdagen mindst 1 gang hvert 5. år.
Programmet for årets efteruddannelseskursus finder du herunder. Det er en god blanding af indlæg om aktuelle forhold af betydning for TV-inspektionen, som f.eks. erfaringer fra samarbejde med forsyningsselskaber og Danvas rolle i fornyelse af Fotomanualen, samt indlæg, hvor du og dine kolleger har mulighed for at præge kurset med jeres spørgsmål og erfaringer.
Du opfordres derfor til at finde film og fotos af de problemer, som du har gået og tumlet med, og måske gerne vil høre, hvordan andre vil rapportere eller klassificere efter Fotomanualen. Har du sådanne film eller fotos, så send dem venligst til Peter Hjortdal i god tid inden kursusdagen, så vi kan få dem med i kursusmaterialet. Husk, alt har interesse – for vi bliver kun klogere sammen ved at få snakket om det.
Husk også at medbringe din Fotomanual og TV-håndbog. Der vil sikkert blive rig lejlighed til at bladre lidt i dem, når vi sammen ser på nogen af de problemstillinger, du og dine kolleger har været udsat for i det seneste år.
DTVK’s 4 tekniske konsulenter deltager på efteruddannelsen, hvor de også står for de forskellige indlæg. Hvis du har spørgsmål til dem, har du deres kontaktoplysninger her:
Hvis du har spørgsmål, eller har behov for at komme i kontakt med DTVK, kan du kontakte DTVK’s sekretariatsleder Dennis Aaen Knudsen, der træffes på tlf.: 25 26 58 88 eller via mail: dak@dtvk.dk.
Skulle du blive forhindret i at deltage i efteruddannelsen efter at have tilmeldt dig, er det vigtigt, du så hurtigt som muligt kontakter DTVK’s sekretariat. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du ikke kan forvente at få dit deltagergebyr tilbage, hvis du udebliver eller melder afbud uden gyldig grund senere end 14 dage før efteruddannelsesdagen.
Du bedes derfor anvende dit medlemslogin herunder, for at tilmelde dig kurset.
Ønsker du at blive medlem af DTVK? Klik her
Bliv en del af vores nyhedsbrev og kom på forkant med den nyeste viden, regler og tiltag inden for TV-inspektion.
Vores nyhedsbrev udkommer ca. 2-3 gange om året, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.